Studierejser til solrige ALICANTE

Byen er stadig lige så autentisk spansk, som da Hemingway i sin tid besøgte byen. På en studierejse er der meget at se i Alicante, og blandt de største seværdigheder er fæstningsborgen Castillo de Santa Bárbara. Borgen er flere tusinde år gammel, og mange herskere, fra romere til muslimer, har regeret derfra, indtil den i 1296 kom under den spanske krone. Nedenfor borgen ligger den gamle bydel El Barrio med sine smalle stræder, skæve huse i stærke farver, skyggefulde torve, små tapas barer, specialbutikker og smukke bygninger bl.a. barokkirken Santa Maria og San Nicolas de Bari katedralen. Byen har også en af Spaniens ældste tyrefægterarenaer, Plaza de Toros.

Alicante har en mondæn lystbådehavn med yachter i millionklassen, og en pragtfuld havnepromenade La Explanadá. Det kan varmt anbefales at slå sig ned på en af de mange caféer som alle andre og skylle sanseindtrykkene ned med en forfriskning og nyde egnens specialitet Turrón med mandler og honning. Da byen ligger lige ud til Middelhavet, har den en masse vandsport at tilbyde. Det er muligt at besøge en virksomheder og skoler, hvis man bestiller 4-5 måneder før ankomst. Der er masser af sprogskoler i byen, så mulighederne er gode for at lære det spanske sprog, udtale og få et rimeligt ordforråd på en lille uge. Alicante er også et sandt mekka for shoppere med alt fra dyrt designertøj til de trendy spanske budgetmærker. Hvis det mere er natur, som lokker, er der bare 50-80 kilometers kørsel, der fører direkte til små landsbyer og mindre fiskerbyer, hvor det føles, som om livet har stået stille i generationer.

 

Bestil et tilbud

 

Oplevelser i Alicante

  • Oplev Mercado Central - et bombardement af smag, duft og farver. Den 100 år gamle bygning ligger for enden af Rambla de Nùnez i centrum

  • Besøg middelalderborgen og fæstningen Castillo de Santa Bárbara

  • Sæt en time af til et besøg i tyrefægtermuseet på Plaza de Toro

  • Sejl til den lille ø Isla deTabarca - engang tilholdssted for pirater og i dag en charmerende fiskerby og beskyttet reservat, hvor dyr og natur lever frit og vildt

  • Sæt tid af til det interaktive arkæologiske museum MARQ - et spektakulært og moderne museum

  • Besøg landsbyen Castrell de Guadalest - grundlagt af mauerne i år 700 og beliggende højt opp på en bjergtop - en lille times kørsel nord for Alicante

 

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.

Studierejser til Alicante

 Gode links til jeres studierejse til Alicante 

Alicante Turistinformation Her fnder I alt om Alicante http://www.alicante.com
Museum MARQ http://www.marqalicante.com/Paginas/eng/THE-MUSEUM-P13-M3.html
Kunstmuseet for moderne kunst
www.maca-alicante.es
Fæstningeborgen Castillo de Santa Bárbara
www.castillodesantabarbara.com

Sådan rejser I

Med Student & Business Tours til Alicante kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.

 

FLY
Fra København med Norwegian, SAS eller Ryanair med flere ugentlige afgange.
Fra Aalborg med Norwegian med en ugentlig afgang
Fra Hamborg med Norwegian og Ryanair med flere ugentlige afgang

Ikke alle flyselskaber flyver hele året rundt, ring og hør nærmere.

Sådan bor I

Her er et lille udvalg af vores mest populære hostels og hoteller i Alicante. I Alicante kan der være stor forskel på hostels og hoteller indenfor de forskellige officielle kategorier. Derfor inspicerer vi vores hostels og hoteller, så ofte vi kan, og vi er altid på jagt efter nye steder.

Kategori I er hostels, vandrehjem og hoteller af enkel standard. Hostels og hoteller af bedre standand kategoriserer vi som Kategori II, men Kategori III er pæne turistklassehoteller.

 

Kategori I
Vandrehjem og hoteller i denne kategori er enten for små eller for dårlige, så derfor har vi ingen med.

Kategori II
Et godt, billigt retro hotel: Hotel Leuka. I bor på 2-3-sengsværelser med bad og toilet. Der er 15 min. gang til bus- og togstationen

Kategori III
Under denne kategori har vi bl.a. TRYP Ciudad de Alicante Hotel, der ligger få min. gang til havn, strand, rådhus og kunstmuseet MUBAG. I bor på 2-3-sengsværelser med bad og toilet. Vi samarbejder også med Hotel Alicante Maya, der ligger ved foden af fæstningsborgen Castilloe de Santa Bárbara og med 10 min. gang til den gamle bydel. I bor på 2-3-sengsværelser med bad og toilet. Et godt hotel med mange faciliteter.

 

Student & Business Tours arrangerer studierejser, skolerejser og grupperejser for gymnasier, erhvervsuddannelser, universiteter, foreninger, klubber og firmaer.