Studierejser til musikkens WIEN

En studierejse til Østrig er andet end sne, ski og tyrolermusik! Lad studieturen gå til Wien og se, hvad hovedstaden har at byde på af kunst og kultur. Hvem har ikke hørt om Den spanske Rideskole, nytårskoncerterne fra Wien og Sachertorte? Eller kunstnerne Hundertwasser og Klimt, hvis værker og arkitektur kan beses flere steder i byen. Bymidten er livlig med flotte caféer, gågader, spændende butikker og den majestætiske Stephansdom.

Wien har en helt special charme, som man ikke finder andre steder. Østrigerne er venlige og imødekommende, og forstår at hygge sig. Wien er også musikkens by med flere operahuse og koncertsale. Østrigs svar på Michael Jackson, komponisten Wolfgang Amadeus Mozart, boede i byen i 10 år, og huset, hvor han boede i tre år, er nu et moderne museum. Wien tiltrækker i tusindvis af turister hvert år, og når man først har været der én gang, forstår man godt hvorfor!

 

Bestil et tilbud

 

Oplevelser i Wien

  • Besøg det østrigske Parlament eller få en rundvisning i FN-byen

  • Tag en tur i det kæmpemæssige pariserhjul i forlystelsesparken Prater

  • Overvær morgentræning hos lipizzaner-hestene i Den spanske Rideskole

  • Få en rundvisning i Hundertwasser-huset og se hans farverige og skæve malerier

  • Oplev en Mozart-opera i Volksoper

  • Besøg på en vingård - en såkaldt Heuriger

 

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
 

Studierejser til Wien

 Gode links til jeres studierejse til Wien 

Her finder I alt om Wien Wien Turistinformation www.wien.info
Den spanske Rideskole Alt om de smukke heste www.srs.at
Museer Oversigt over museer i Wien www.wien.gv.at
Hundertwasser Museum Den berømte østrigske kunstner www.kunsthauswien.com
Mozarts Hus Se hvordan Mozart boede i Wien www.mozarthausvienna.at/mozartwohnung
Prater Den berømte forlystelsespark www.prater.at 

Sådan rejser I

Med Student & Business Tours til Wien kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.

FLY
Fra København med SAS med flere ugentlige afgange eller Austrian Airlines med flere daglige afgange.
Tilslutningsfly fra Jylland.
Fra Hamborg med Air Berlin og Eurowing med flere ugentlige afgange eller Austrian Airlines med flere daglige afgange.

Ikke alle flyselskaber flyver hele året rundt, ring og hør nærmere.

EGEN BUS
Vi kører med moderne 4* busser. I har bussen til rådighed under opholdet.
Rejsetid fra København ca. 18 timer eller fra Århus ca. 21 timer.

Sådan bor I

Her er et lille udvalg af vores mest populære hostels og hoteller i Wien. I Wien kan der være stor forskel på hostels og hoteller indenfor de forskellige officielle kategorier. Derfor inspicerer vi vores hostels og hoteller så ofte vi kan, og vi er altid på jagt efter nye steder.

Kategori I er hostels, vandrerhjem og hoteller af enkel standard. Hostels og hoteller af bedre standard kategoriserer vi som Kategori II, mens Kategori III er pæne turistklassehoteller.

 

Kategori I
Der er mange hostels at vælge imellem i Wien. Vi har valgt at samarbejde med Wombat's City Hostel "The Lounge", som vi mener, er det bedste. Det er beliggende 5 min. gang fra Westbahnhof, og hostellet har gode opholdsfaciliteter såsom bar og morgenmadscafe. I bor på 4-6-sengsværelser med bad og toilet

Kategori II
Under denne kategori har vi det meget populære Kolpinghaus, som ligger ved den livlige Mariahilfer Strasse og Naschmarkt. Gode faciliteter for grupper, møderum. I bor på 2-3-sengsværelser med bad og toilet. 

Kategori III
Vi samarbejder bl.a. med det renoverede Hotel Drei Kronen Wien City, som ligger lige ved siden af det kendte Naschmarkt. Hotellet har bar og restaurant, I bor på store 2-4-sengsværelser med bad og toilet. Hotel Savoy er et klassisk hotel i tradionel Wienerstil og ligger 10 min. gang til Museumsquartier og Ringstrasse Boulevard. I bor på 2-3-sengsværelser med bad og toilet. Hotellet har 24-timers reception, elevator og lille morgenmads restaurant.

 

Student & Business Tours arrangerer studierejser, skolerejser og grupperejser for gymnasier, erhvervsuddannelser, universiteter, foreninger, klubber og firmaer.