Grupperejser til modens MILANO

Milano, byen som er modens Mekka, huser et utal af verdensberømte italienske modehuse og er også kendt for moderne møbeldesign. Men her er også en bred vifte af kulturelle, underholdende og historisk relaterede aktiviteter, og det er ikke tilfældigt at La Scala Operaen og Leonardo da Vincis ”Den sidste Nadver” findes her. Byen har siden romertiden været et driftigt handelscentrum og bybilledet er præget af mange stilarter, fra huse og paladser fra middelalderen til moderne skyskrabere. I det indre hjerte er det gamle hyggelige centrum velbevaret. Her ligger verdens største gotiske domkirke og de gode shoppinggader.  I Milanos kunstnerkvarter Brera og i kanalkvarteret Navigli er der et pulserende liv på de mange karakteristiske barer og caféer. 
Tag på grupperejse til regionen Lombardiet, som rummer mange smukke naturoplevelser. En udflugt til en af egnens smukke søer Lago di Como eller Lago Maggiore er en fryd for både øje og sjæl. Lombardiet byder ligeledes på fine gastronomiske oplevelser, og på et autentisk vindistrikt Oltrepo, ukendt for mange turister, men elsket af norditalienerne.

 Bestil et tilbud 

Oplevelser i Milano

  • Se Leonardo da Vincis vægmaleri ” Den Sidste Nadver ”

  • Tag på shoppingtur i Milanos mode-mekka med egen super-shopper

  • Giv den gas på ”Mokart-banen”. Køredragt og hjelm indgår selvfølgelig!

  • Vandflyver, tandem, paragliding, eller sejltur, alt er muligt lidt nord for byen

  • Tag på rundvisning på San Siro Stadion, hjemmebane for både Inter og AC Milan

  • Besøg Alfa Romeo museet i den tidligere Alfa Romeo fabrik

 

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
 

Grupperejser til Milano

 Gode links til jeres grupperejse til Milano 

Milano Turistinformation - Her finder I alt om Milano www.turismo.milano.it
Scala Operaen - www.teatroallascala.org
San Siro - Hjemmebane for Milanos to succesfulde serie A-fodboldklubber, AC Milan og Interwww.sansiro.net
Inter fodboldklubwww.inter.it
AC Milan fodboldklubwww.acmilan.com
Designmuseum som viser udstillinger fra især italienske møbeldesigneres sortimenter og stilarter www.triennaledesignmuseum.it


Denne restaurant kan vi varmt anbefale

Ristorante El Brellin – www.brellin.com

Sådan rejser I

Med Student & Business Tours til Milano kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.

FLY
Fra København med SAS eller Easyjet, flere daglige afgange.
Tilslutningsfly fra Jylland.
Fra Hamborg med Eurowings og Easyjet

Ikke alle flyselskaber flyver hele året rundt, ring og hør nærmere. 

Sådan bor I

Her er et lille udvalg af vores mest populære hoteller i Milano. I Milano kan der være stor forskel på hotellerne indenfor de forskellige officielle kategorier. Derfor inspicerer vi vores hoteller så ofte vi kan, og vi er altid på jagt efter nye hoteller. 

 

Vi samarbejder bl.a. med disse to 4-stjernede hoteller:

4-stjernet
Hotel Ascot, perfekt  beliggenhed ca. 500 m til domkirken og Piazza del Duomo og de gode shoppinggader. Typisk byhotel med traditionel indretning og venlig service. Bar samt morgenmadsrestaurant. Mødefaciliteter.
Starhotels Rosa Grand,  beliggende i det absolutte centrum af Milano nær Scala og lige bag domkirken. Et stort hotel af rigtig god standard med mange værelser, restaurant, bar med udendørs servering. Gode mødefaciliteter. Et hotel med et højt serviceniveau.

Student & Business Tours arrangerer studierejser, skolerejser og grupperejser for gymnasier, erhvervsuddannelser, universiteter, foreninger, klubber og firmaer.