Grupperejser til Stockholm

Grupperejser til skærgårdens STOCKHOLM

Stockholm er med sin beliggenhed på 14 øer, en af verdens mest fascinerende hovedstæder og kaldes ofte "Nordens Venedig". Den stockholmske skærgård består i øvrigt af intet mindre end 24.000 øer, hvorfra den fantastiske natur kan opleves fra sin bedste side. Tag på grupperejse til Stockholm, hvor det er muligt inden for bekvem gåafstand, at nå de fleste seværdigheder, restauranter og shopping områder.

Udover den unikke placering på 14 små øer, som er forbundet med 40 broer, har Stockholm sin "Gamla Stan", der med sine brostensbelagte gader, museer og paladser er en velbevaret middelalderby. Gamla Stan er dog ikke bare en historisk kulisse, men med de mange butikker og restauranter indbyder bydelen også til shopping og cafe og udendørsliv om sommeren. Butikkerne bugner af trendy mode og design, hvor især svenske møbeldesignere har gjort deres til, at Stockholm er blevet en spændende destination inden for funktionelt møbeldesign.

 

Få et godt tilbud  

 

Oplevelser i Stockholm

  • Se flagskibet Vasa, der sank på sin jomfrurejse og lå på bunden i 333 år

  • Smag svenske specialiteter på turen hvor bl.a. elg og vodka står på menuen

  • Tag på ballonfærd og oplev Stockholm fra oven, med champagne og picnic

  • Besøg Street hvor unge designere i weekenden sælger egne kreationer

  • Prøv en meget anderledes sightseeing på tagryggen af de stockholmske tage!

  • Forkæl sanserne og tag på minikrydstogt i Skærgården

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
 

Gode links til Stockholm

Stockholm Turistinformation  - Her finder I alt om Stockholm www.visitstockholm.com
Vasa Museet - www.vasamuseet.se
Kongeslottet - www.royalcourt.se
Nationalmuseet i Stockholm - www.nationalmuseum.se
Moderne kunst af primært skandinaviske kunstnere - www.modernamuseet.se

Transport

Med Student & Business Tours til Stockholm kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Det er nemt at rejse med toget fra København og der er gode flyforbindelser til Stockholm. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.

Ophold

I Stockholm kan der være stor forskel på hotellerne indenfor de forskellige officielle kategorier. Vi kan meget varmt anbefale disse hoteller: Scandic Hotel Norra Bantorget i Norrmalm og Hotel Hellsten i Vasastan. Det er også muligt at overnatte på First Hotel Reisen, der ligger tæt på kongeslottet.