Grupperejser til pulserende MADRID

I Madrid kan man opleve det hektiske og pulserende storbyliv, men også nyde den noget mere afslappede og sydlandske atmosfære, når blot man bevæger sig ind i de gamle bydele, hvor tempoet daler, og tiden går langsommere. Madrid er med sine 650 m over havets overflade Europas højst beliggende hovedstad, og hvis man tager kabelbanen over Casa de Campo vil man opleve den flotteste udsigt over byen.

Tag på grupperejse tl kunstelskernes paradis! Byens berømte Prado museum er, med sin enestående kubeformede nylige tilbygning, et af verdens interessante museer, hvor der udover de store spanske malere Goya, Velázquez og El Greco's værker også kan ses Rembrandt, Rubens og Bosch. Det andet store museum, Reina Sofia viser moderne kunst af blandt andre Picasso, her hænger hans "Guernica”. 

Fodbolden fylder også meget i Madrid, da Atlético Madrid og Real Madrid har hjemmebane her. Shopping anbefales mellem Puerta del Sol og Gran Via Chueca eller i området Salamanca med det store shoppingcenter ABC Serrano i otte etager !

 Bestil et tilbud 

Oplevelser i Madrid

  • Besøg de to museer i verdensklasse, Prado og Reina Sofia

  • Tag på El Rastro og oplev markedsliv når 3500 boder slås op

  • Lej en båd i Retiro parken og nyd solen på søen

  • Overvær en fodboldkamp på Bernabeu i VIP området

  • Tag på tapasrunde på Plaza Mayor og nyd de små appetitvækkere 

  • Tag på flamencoklub og nyd musik og dans i selskab med god rødvin og tapas

 

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
 

Grupperejser til Madrid

 Gode links til jeres grupperejse til Madrid 

Madrid Turistinformation - Her finder I alt om Madrid www.esmadrid.com
Prado www.museodelprado.es
Real Madrid Se dem spille på hjemmebane www.realmadrid.com 
Kongeslottet i Madrid Også et besøg værd  www.patrimonionacional.es
Madrid shopping Alt om shopping i Madrid  www.madrid-tourist-guide.com

 

Denne restaurant kan vi varmt anbefale

Restaurant Posada de La Villa - Restauranten er beliggende tæt ved Plaza Mayor og tilbyder klassisk mad fra Madrid. Specialitet er lam og tapas. www.posadadelavilla.es

Sådan rejser I

Med Student & Business Tours til Madrid kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning. som passer til jeres ønsker og program.

FLY
Fra København med Iberia og Norwegian med flere ugentlige afgange.
Tilslutningsfly fra Jylland.
Fra Hamborg med Iberia med flere ugentlige afgange.

Ikke alle flyselskaber flyver hele året rundt, ring og hør nærmere.

 

Sådan bor I

Her er et lille udvalg af vores mest populære hoteller i Madrid. I Madrid kan der være stor forskel på hotellerne indenfor de forskellige officielle kategorier. Derfor inspicerer vi vores hoteller så ofte vi kan, og vi er altid på jagt efter nye hoteller.

 

3-stjernet
Hotel Tryp Washington med mindre møderum til max. 20 personer og Hotel Tryp Gran Via med mødefaciliteter til 80 personer er begge gode mellemklassehoteller beliggende centralt på Gran Via i gåafstand til Plaza de Espana, det kongelige palads og Plaza Mayor.

4-stjernet
Hotel Vincci Soho. Flot hotel og høj komfort med perfekt beliggenhed i Madrids centrum et stenkast fra bl.a Prado museet. Gode mødefaciliteter.
Eller Hotel NH Paseo del Prado, beliggende i herskabelig historisk bygning fra 1904 på Canovas del Castillo Square.Gode mødefaciliteter.

Student & Business Tours arrangerer studierejser, skolerejser og grupperejser for gymnasier, erhvervsuddannelser, universiteter, foreninger, klubber og firmaer.