Studierejser til historiske ATHEN

En studierejse til Athen er at dykke ned i historien og følge i sporene på de gamle grækere. Byen er den ideelle destination for en rejse til den vestlige civilisations vugge, men den er idag en moderne og hektisk storby. Athen har de seneste år gennemgået omfattende forandringer, men bykernen er stadig logisk bygget op omkring de tre pladser, Omonia, Syntagma og Monastiraki og i området ligger mange små oaser, hyggelige tavernaer og caféer og det gamle kvarter, Plaka. Prøv de lækre pitabrød med fyld eller en typisk græsk souvlaki på en af de mange tavernaer.  

Athen har adskillige spændende museer, nationalmuseet for arkæologi, det byzantinske museum, agoraerne og Benáki museet, men det nye Akropolis museum, som åbnede i 2008 er fantatisk at se. Den velfungerende metro gør det heldigvis nemt at færdes i hele Athen og skal I shoppe er det i Plaka (kunsthåndværk), på Ermou gaden eller i det mere eksklusive Kolonaki-kvarter.

 

Bestil et tilbud

 

Oplevelser i Athen

  • Akropolis i solnedgang .. fantastisk

  • Tag en sightseeingtur rundt i Athen med vores danske guide

  • Besøg en skole, et gymnasium eller en handelskole

  • Besøg en vingård og hør nærmere om græsk vindyrkning

  • Tag op på Lycabettus-klippen - op med bjergbanen og ned til fods

  • Tag en halvdagstur til Kap Sounion og se Poseidontemplet

 

Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
 

Studierejser til Athen

 Gode links til jeres studierejse til Athen 

Athen Turistinformation - Her finder I alt om Athen www.visitgreece.gr
Mere om Athen www.athensinfoguide.com
Det nye flotte Akropolis Museum www.theacropolismuseum.gr
Det Arkæologiske Museum www.namuseum.gr/wellcome-en.html
Athens metro og mere om offentlig transport www.athensinfoguide.com/gettingaround.htm

Sådan rejser I

Med Student & Business Tours til Athen kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.

FLY
Fra København med SAS og Aegean Airlines med flere ugentlige afgange
Tilslutningsfly fra Jylland  
Fra Hamborg med easyJet og Aegean Airlines med flere ugentlige afgange

 

Ikke alle flyselskaber flyver hele året rundt, ring og hør nærmere.

 

Sådan bor I

Her er et lille udvalg af vores mest populære hostels og hoteller i Athen. I Athen kan der være stor forskel på hostels og hoteller indenfor de forskellige officielle kategorier. Derfor inspicerer vi vores hostels og hoteller så ofte vi kan og vi er altid på jagt efter nye steder.

Kategori I er hostels, vandrerhjem og hoteller af enkel standard. Hostels og hoteller af bedre standard kategoriserer vi som Kategori II, mens Kategori III er pæne turistklassehoteller.

 

Kategori I
Ingen indkvartering i denne kategori.

Kategori II
Under denne kategori har vi Hotel Candia, beliggende i gå-afstand til centrum, nærmeste metro Metaxourgio. I bor på 3-4-sengsværelser med bad og toilet. Der er bar og restaurant og lille pool på taget (åben maj til ultimo september).

Kategori III

Vi samarbejder meget med disse tre gode hoteller: Hotel Attalos, beliggende tæt på Plakaen, nærmeste metro Monestiraki. I bor på 3-4-sengsværelser med bad og toilet. Morgenmadsrestaurant og dejlig tagterrasse med bar med en fantastisk udsigt over Akropolis. Hotel Philippos, beliggende 5 min. gang fra Akropolis, 2 min. til museet og 10 min. til Plakaen. I bor på 3-4-sengsværelser med bad og toilet. Hyggelig cafe, hvor der spises morgenmad. 

Hotel Dorian Inn, beliggende 5 min. gang fra Omoniapladsen. I bor på 2-3-sengsværelser med bad og toilet. Bar og restaurant samt dejlig gårdhave med pool på taget.

 

Student & Business Tours arrangerer studierejser, skolerejser og grupperejser for gymnasier, erhvervsuddannelser, universiteter, foreninger, klubber og firmaer.