Grupperejser til tolerante AMSTERDAM
Tag på en grupperejse til Hollands hovedstad, som er en moderne tolerant og liberal by med progressive ideer. Amsterdam er anlagt i renæssancen og er virkelig charmerende med alle dets kanaler, som snor sig gennem byen. Byen er til at overskue, og man kommer nemt rundt til fods, på cykel, sporvogn eller i en kanalbåd. Amsterdammerne er meget venlige, hjælpsomme og gæstfrie, og når man spørger, om de taler engelsk, er svaret prompte ”Yes, of course”.
Amsterdams store seværdigheder er uden tvivl Van Gogh Museum, samt Rijsmuseum, der har nogle af Rembrandts mest kendte malerier hængende. Anne Franks Hus er et bevægende besøg. En kanalrundtur skal der til, så man rigtig kan indsnuse den skønne atmosfære og se de smukke huse. Amsterdam er et shopping mekka, og når fødderne trænger til hvile, og sulten melder sig, er der et hav af hyggelige cafeer og spisesteder at vælge mellem. Når mørket falder på, skal man også opleve Amsterdams fantastiske natteliv.
Oplevelser i Amsterdam
-
Besøg De negen straates og gør et godt køb i små vintagebutikker
-
Prøv en 3 timers guidet cykeltur i Amsterdams centrum
-
Oplev bryggerimuseet Heineken Experience
-
Nyd en god middag i Restaurant Kitsch i hyggelige og utraditionelle omgivelser
-
Tag på antikvitetsmarkedet De Looier med et gevaldigt udvalg af ting og sager
-
Besøg en baggård en hofje f.eks Begijnhof med smukke facader og blomster
Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
Gode links til Amsterdam
Amsterdam Turistinformation - Her finder I alt om Amsterdam www.amsterdam.info
Rijksmuseum www.rijksmuseum.nl
Van Gogh Museum www.vangoghmuseum.nl
Anne Frankhuis www.annefrank.nl
Heineken Experience www.heinekenexperience.com
Diamant Museum www.diamantmuseumamsterdam.com
Restaurant d’Vijff Vlieghen – www.thefiveflies.com
Transport
Med Student & Business Tours til Amsterdam kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program. Jeres rejse kan ske med fly, rutebus eller egen bus.
Ophold
I Amsterdam kan der være stor forskel på hotellerne indenfor de forskellige officielle kategorier. Vi samarbejder med Apollo Museum Hotel City Centre, tæt på Rijksmuseet og Van Gogh Museum. I en højere kategori anbefaler vi Hotel Rembrandt Square Amsterdam og Hotel Park Plaza Victoria, beliggende i centrum på Damrak overfor hovedbanegården.